Rejsedagbog

7 dages telttur til ”Gippsland” i staten Victoria, Australia.

26/12 2007 – 1/1 2008.

Staten Victoria ligger helt mod syd-øst i Australien omkring Melbourne, og ligger ca. 5-6 timers kørsel fra Canberra. ”Gippsland” er området syd-øst i Victoria, dvs. syd for Canberra mod kysten.

Vi ville gerne udnytte 7 dages ferie mellem jul og nytår, glædede os til at indvie vores nye telt og komme på tur i vores lækre bil. Strandene lokkede, men denne ferie var afsat til at opleve, da vi sidst i januar tager på strand-camping, hvor vi bliver ved samme strand en hel uge!

Vores mål var at se de små pingviner (”Little pinguins”) på Phillip island, og med input fra forskellige australier og ved at læse om området, var der meget, vi gerne ville nå at se!

26/12 2007, 2. juledag. Canberra til Buchan.

Afgang Canberra med en fyldt bil. Vi synes ellers bilen er stor, men campingudstyr fylder meget… Vi har ikke det helt store køkken med, men satser på at finde BBQ’s på campingpladserne. Vi har en køleboks med, og må på vejen købe is til at putte i. Har et bord og 5 stole, service, stor 2½ liter dunk til koldt vand (nødvendigt i denne varme), luftmadrasser, soveposer og body-boards med.

Kom af sted kl. 11 og har en lang køretur foran os, da vi har planlagt at køre ad ”Barry way” gennem nationalparkerne ”Kosciuszko” (udtales Kos-i-os-ko), ”Snowy River” og ”Alpine”. Gennem byerne Cooma og Jindabyne, hvor der var mange skilte med ”ski-hire”; ja, vi har ikke så langt til ski områder, når det bliver vinter i juli måned! Vi spiste frokost ved søen i Jindabyne.

”Barry way” er en smal grusvej i bjergene, vi måtte køre langt ud i siden, for at komme forbi de 2 – 3 biler, vi mødte den dag…. Vi kørte ca. 25-30 km i timen i 5 timer gennem et fantastisk flot landskab. Klipper og bjerge med træer på. En del af området havde været brændt af i en stor ”bush-fire” for nogle år siden, men alt var grønt igen. Områderne har godt at blive brændt af en gang imellem, da de kommer stærkere tilbage, så de brænder kontrolleret af i forskellige områder. Tilbage i tiden, var ”the aboriginals” (den oprindelige australske befolkning) klar over dette, og satte også ild til områderne.

I slutningen af turen kørte vi langs ”Snowy River”, og her var der flere gratis overnatningssteder. Dvs. pladser med et toilet og bålplads og intet andet, man skal selv have alt med.

Endelig var vi ude på asfalteret vej igen. En lang tur i 30 gr., som vi dog kun mærkede, når vi stod ud for at beundre udsigten og for at fotografere. På turen var der små rastepladser med et toilet (rent og med papir!, ingen håndvask)og med skilte som fortalte historier om området, landskaberne og dyrelivet.

Vores mål var at nå til Buchan, hvor der er drypstenshuler. På vejen kørte vi gennem 2 byer (sorte prikker og et navn på kortet), men begge viste sig at være 2 bondegårde og et byskilt… Vi blev lidt nervøse, da vi ville komme til Buchan kl. ca. 18.30, så der skulle helst være et sted at bo.

I Buchan var der både motel og campingplads, og heldigvis plads på campingpladsen. Vi har ikke bestilt plads nogle steder, og da det er højsæson, kan der nogle steder blive problemer…, men sjovere bare at køre derudaf!

Kontoret var lukket, men skilte fortalte, hvor vi kunne bo ”after hour”, og der var masser af plads. Campingplads med køkken, toilet & bad og BBQ, men ingen butikker. Heldigvis havde vi brød og pålæg! Masser af informationer omkring området med vandreture og drypstenshulerne, så vi fik planlagt morgendagens aktiviteter. Dette skulle blive kendetegnende for alle stederne vi kom: Gode informationer om afstande og sværhedsgrader for vandreture etc. Det er nemt at være turist i Australien. Pris pr. overnatning for os 5 og et telt: AD 17,-

                       Buchan er ved cirklen.  (Kort folger..)

27/12 2007. Buchan til Seaspray.

Stod op til sol og kænguruer omkring teltet. Startede med at pakke alt sammen og nåede en guidet tur kl. 10.30 i en af de 2 drypstenshuler, ”Lime stone cave”, gå-afstand fra campingpladsen. En 45 min. tur gennem en fantastisk flot hule, 380 millioner år gammel.

Derefter gik vi en kortere tur op for at se over hele området, igen med beskrivelser af det forskelligartede landskab.

Før vi skulle videre, kørte vi 14 km og gik 15 min. til et vandfald. Igen grusvej og de 15 min. gåtur var gennem buskads nedad. Det var vist lang tid siden, der havde været nogle her, mente børnene. 30-35 gr. og fugtigt, der var regnskovsagtigt med store træ-bregner. ”Vandfaldet” viste sig at være en tynd stråle…., der ER altså ikke meget vand her, selvom den sidste måned har været regnfuld! Men flotte klippevægge og en flot tur med udsigt længere nedad til et vandløb (kan ikke kalde den en flod)

Videre sydpå over Bairnsdale og Sale. Vi håbede på at kunne finde en campingplads i nærheden af vandet for at bade på ”Ninety Mile Beach” (150 km lang strand). I Sale besøgte vi Turistinformation, hvor vi fik kort og brochurer over området. Der kunne de fortælle, at der var ledige campingpladser i Seaspray, som ligger på ”Ninety Mile Beach”. Vi kørte 30 min. ud til Seaspray, nu gennem et meget fladt område med marker. Ender ved vandet, som ligger bag et dige. Sikken en flot strand med dejlige surf-bølger! De slog dog ned tæt på stranden, så det var ”sand-surfing” = turen sluttede langt oppe på sandet. Maria og Casper var ikke så glade for det. Lige over for campingpladsen var der ”Take away fish and chips”, så aftensmaden var reddet! Børnene spillede cricket med nogle hollandske børn, hvor forældrene var blevet gift på ”Kangaroo Island” ved Adelaide. Jacob og jeg gik en tur på stranden, der er helt mørkt kl. 9.30. Stjernerne er helt klare og virker som om de er meget tæt på os. Pris pr. overnatning: AD 35,-

28/12 2007. Seaspray til Foster.

Sol og 30 gr.; vi pakkede sammen men blev på stranden til kl. 13.30. Frokost i bilen på vej videre over Yarram til ”Tarra-Bulga National Park” 1 times kørsel væk. Over det meget flade landskab og op i bjergene til regnskoven. ”Tarra-Bulga” er en lille national park med det sidste regnskov tilbage, hvor hele Victoria tidligere havde regnskov over det hele. Vi så det et lille men flot vandfald, ”Terra Falls”, og her var der vand. Videre til en lille tur ind i regnskoven til et andet lille vandfald, og videre på toppen, hvor vi gik en længere tur til en hængebro langt inde i regnskoven. Igen kort og beskrivelser af turenes længde og sværhedsgrader ved parkeringspladserne. Den første tur var gennem tæt buskads på smalle stier, hvor den længere tur var mere åben og vi kunne se himlen en gang imellem. Et dejligt og smukt område, som skulle være meget anderledes end de regnskove, vi forhåbentlig skal se på senere ture nordpå i Australien.

Videre vestpå til Foster, som ligger i nærheden af ”Wilsons Promontory National park”, det sydligste punkt af Australien på nær Tasmanien, som ligger lige syd for. Vi ankom kl. 19 til en campingplads i Foster (havde passeret flere campingpladser, men håbede at kunne få plads tættere på de steder, vi gerne vil se), og fik den sidste plads, de havde… Både supermarked og pizzeria var åbent, så mens Jens og Maria slog telt op, fik Casper, Jacob og jeg handlet lidt, efter ikke at have set et supermarked de sidste dage.

Pizza og et spil ”Hjerterfri”, ingen fluer eller myg, dejlig aften! Vi har været på tur i 3 dage, og syntes at vi har oplevet så meget allerede, og har stadig 4 dage tilbage…

Pris pr. overnatning: AD 55,-

29/12 2007. Foster, Phillip Island, Foster.

Vi kunne ikke blive på vores plads, men fik heldigvis en anden plads. Vi bar teltet til den nye plads, så heldigvis skulle vi ikke pakke så meget sammen… Hentede nybagt brød til morgenmaden, uhm.

Af sted mod ”Phillip Island”, hvor vi skulle se pingvinerne komme ind fra vandet sent om aftenen. En tur på 1 time og 15 min., men desværre kø for at komme over på øen via en bro. Det var første gang, vi så lidt kø, så selvom der er ferie-højsæson er der slet ikke mange biler eller mennesker nogle steder; det er et stort land!

Vi nåede ikke fodringen af pelikaner i havnen ved øen, men nåede da at se de sidste pelikaner før de svømmede videre.

Vi besøgte en koala-park på øen, hvor vi så koalaer oppe i træerne (Casper var god til at spotte dem), men så dem også tæt på oppe på en træ-bro (board-walk). Vi så baby-koalaer sovende sammen med deres mødre. De sover det meste af døgnet, da de spiser en meget ”lav-kalorie” sammensat mad. Nu er her varmt, 40-42 gr., så det var varmt at gå rundt.

På vestespidsen af øen, ”The Nobbies” kunne vi se ud på ”Seal rock”, hvor der er sæler. Det er også muligt at sejle tæt ud på sælerne, men det kunne vi ikke nå (i det urolige vand, kunne vi også ende med søsyge børn..) I stedet gik vi på klipperne (igen på træ-broer med beskrivelser af det rige fugleliv på klipperne), hvor vi så et ”blowhole”, og kunne se sælerne i en kikkert 1½ km væk. Stedet har også et nyt ”Marine Education exhibits Center” med en masse spændende ting at læse og se billeder af om dyrene, vandet og øen.

Så var det tid til en badetur. Vi tog til stranden i nærheden, hvor vi badede og bodyboard surfede i 1½ time.

Aftensmaden spiste vi ved indgangen til ”The pinguin parade”, som har et stort center med cafeteria, informationer om pingvinerne og fotografer. – Det er ikke tilladt at videofilme eller fotografere pingvinerne, når de kommer op af vandet, så man kan få taget et billede, som om man er lige ved siden af dem…

En lidt blæsende aften, så det blev efterhånden koldt at sidde ved vandet, men dejligt efter en varm dag. Der er ca. 3500 mennesker hver aften for at se pingvinerne, så der er bygget siddepladser, som man skal holde sig indenfor. Derefter kan man gå på gangbroer bagved for at se dem gå til deres reder. De første dukkede op ca. 21.30 og samlede sig i grupper af ca. 20 for derefter at gå over sandet og op i bakkerne bagved stranden. De er 33 cm høje og 1 kg tunge. Vi gik lidt rundt og så dem både på stranden og derefter på deres tur mod rederne (nogle af rederne er menneskeskabte kasser), hvor vi kunne se dem tæt på ved at gå på træ broerne. Vi kunne næsten ikke løsrive os og kom sent derfra.

30/12 2007. Foster til Wilsons Promontory.

Vi pakkede sammen for at køre til ”Wilsons Promontory National” Park 30 km væk. ”The Prom” er en granit halvø, som er det sydligste punkt på Australiens fastland, lige over Tasmanien. Halvøen er kendt for sin smukke natur, rige dyreliv og gode vandreture. Det er kun muligt at køre ca. 2/3 ud på halvøen til ”Tidal River”, og derefter må man vandre til overnatningsstederne. Nogle af turene tager op til 3 dage, så vores ide’ var at gå en mindre tur og derefter være på en strand, indtil vi skulle videre hjemad for at finde en campingplads.

                                 Wilsons Promontory ved cirklen. (kort folger..)

Vi måtte stoppe flere gange de ca. 30 km ind til Tidal river for at opleve og fotografere; sikken nogle udsigter! I Tidal River er der en campingplads også med cabins, supermarked, take away og turistkontor. Der var skilt med alt optaget hele januar, men jeg spurgte alligevel om evt. aflyste bookinger…. Heldigvis kan man stadig høre, at jeg ikke er australier (!), for hun spurgte hvor vi var fra; det viste sig, at der er holdt nogle pladser til udlændinge, så ved at vise mit pas kunne vi blive så længe vi ville… Resten af ferien og nytårsaften var reddet! Vi betalte for de sidste 2 dage af vores ferie, så måtte vi bare køre i et stræk hjem den sidste dag. Pris pr. overnatning: AD 27,-

Vi slog telt op og spiste frokost. Så afgang mod stranden ”Norman Bay”. Flot, flot strand med lang surf, dvs. det var lige en strand for Casper og Maria. Lavt vand langt ud, så de fik en lang tur, når de ”kom på” bølgen rigtig. Vi var ikke til at drive op af vandet, da temperaturen også er til at blive i, så længe vi gider!

Hjemme ved teltet igen ville vi lige gå en lille tur før aftensmaden. Nogle af ruterne startede lige bag vores plads, hvor Tidal River går. Der var en lille sten, som vi gik mod, men det viste sig, at den ikke var så lille endda, så det blev alligevel en længere tur… Vi nåede langt op og kunne se flere af strandene, fantastisk udsigt, før vi små-løb hjem til teltet og den fælles BBQ.

Da det var blevet mørkt, og vi var ved at gøre klar til at gå i seng, var der pludselig en mørk skygge ved siden af teltet. – Det var en wombat, som der er mange af i området. Man skal ikke opbevare mad i teltet, da en wombat kan ødelægge teltet for at komme til maden!

31/12 2007. Wilsons Promontory.

Vi stod op til en varm dag, og tog hurtigt af sted på den vandretur, vi havde planlagt denne formiddag. Vi tog en ”shuttle-bus”, som kørte os op mod et startsted for vandreture. Her startede en 3,4 km tur til det højeste punkt på halvøen, ”Mt Oberon” (558 m), - og ”det kunne vel ikke gå op hele tiden…?” Men det kunne det, - og det gjorde det! Vi kunne se bilerne på parkeringspladsen endnu, da Maria første gang sagde, at hun ikke kunne gå mere, - så en medalje til os andre for at tale hende gennem den tur! Turen op tog 40 min. for Jacob og 1 time og 20 min. for os andre, men den udsigt var det hele værd! Det var helt fantastisk og dejligt med en kraftig vind efter at have svedt bravt. Vi så ind mod bjerge og kunne se flere af strandene og øer ud over havet. Turen ned gik uden problemer, dog løb vi tør for vand, så nede igen gik turen direkte til supermarkedet. Temperaturen var også omkring de 35 gr.

Frokost ved teltet og så ned til stranden. Vi tog først hjem til bad og nytårsaftensmiddag ved 18-tiden (der var simpelthen skønt i vandet), så ”Dronningens nytårstale” (som jeg fik lov at holde…) og pølserne fra BBQ fik vi først sent.

Vi spillede kort, men blev pludselig overfaldet af myg.. Så kortspillet fortsatte i teltet. Der var vindstille og meget varmt, stadig 35 gr., så det var næsten for varmt. Udenfor larmede det pludselig; det var en wombat i gang med den affaldspose, vi havde glemt… Jens måtte prøve at skræmme den væk med en stol som våben, men den var ikke meget for at flytte sig. Endelig var den væk, så vi kunne samle skraldet sammen igen. Så var den lige pludselig lige ved siden af os, hvor den forsøgte at tage låget af vores køleboks! De er blevet meget vant til mennesker! Ind i bilen med den køleboks.

Vi var trætte, men gik alligevel en tur til vandet ved 23-tiden, hvor øens unge mennesker festede. Vi sad i sandet og nød brisen, selvom den var stadig omkring de 35 gr.! Himlen var helt mørk og stjernerne helt klare, en flot aften. Men børnene faldt i søvn, så vi skyndte os at få dem vækket, for ikke at skulle bære dem hjem. Vi havde fået at vide, at der ikke ville være fyrværkeri pga. brandfare.

Hjemme havde vi svært ved at holde os vågne (formiddagens strabadser sad vist i os alle), så denne nytårsaften hørte vi fra vores luftmadrasser at campingpladsen talte ned til kl. 12 og den enlige forbudte raket, der blev sendt af sted, så vi heller ikke! Godt Nytår!!

1/1 2008. Wilsons Promontory til Canberra.

Hjemrejsedag, da Jens skal på arbejde d. 2. Vi pakkede sammen og tog på stranden. Vi kørte til nabostranden ”Squeaky Beach”, hvor sandet virkelig ”squaker” når vi går! Vi havde nogle dejlige timer i vandet, før vi tog af sted kl. 12.30.

Hjemturen gik næsten non-stop med frokost fra køleboksen og aftensmad fra McDonald, alt sammen kørende. Vi kørte over Yarram, Sale, Bairnsdale, Lakes Entrance (den anden ende af ”Ninety Mile Beach”, en rigtig ferieby med en charmerende havn – den skal vi vist se nærmere på en anden gang!), Orbost og Cann River. Her kørte vi nordpå over Bombala og Cooma (her var der heldigvis flere spisemuligheder, for det er der ellers ikke meget af), og var hjemme i Canberra kl. 21.30.

En fantastisk tur, som har givet os blod på tanden til at se mere af Australien. Bil og teltudstyr fungerede, så det er bare at komme af sted igen!